Sådan bliver du en mester til at pakke flyttekasser

Du kender det godt. I løbet af livet skal du skifte bolig, og så har du altså brug for rigtig mange flyttekasser. Det kan være lidt irriterende at skulle skrive rundt til venner og bekendte, når du skal bruge dem. For de er nu engang nødvendige. Dem skal du have pakket på den mest optimale måde, så du kan få transporteret alle dine ting fra den gamle til den nye bolig. Og netop hvordan du pakker dem allerbedst, kan du læse lidt mere om her. 

Sørg for at fordele vægten i dine flyttekasser 

Selvom det virker tillokkende at lave en kasse udelukkende med puder og en kasse udelukkende med bøger, så er det synd for din kæreste, hvis han får taget fat i en af de tunge flyttekasser. Det er bedre at fylde flyttekasserne halvvejs op med eksempelvis tunge bøger, og så lade resten af flyttekassen blive pakket med lettere genstande, såsom en pude eller tøj. På den måde udnytter du hele rumfanget af flyttekassen, men du undgår, at den eller din kærestes ryg går i stykker. 

Flyttekasser i høj kvalitet

Det er også en god idé at sørge for, at dine flyttekasser er i god stand. Selvom du måske har et par gamle til at ligge på loftet, så er risikoen for, at bunden falder ud ikke pengene værd. Så hvis du gerne vil spare dig selv for penge, ved at undlade at købe nye flyttekasser, så er det snarere en god ide at finde nogle gode flyttekasser til en fornuftig pris og gøre dig den investering, at købe flyttekasser i høj kvalitet. For hvis de gamle flyttekasser alligevel ender med at gå i stykker, så skal du jo investere i nye alligevel. Til sidst er det en god idé at investere i et par gode flyttesnacks til dine søde hjælpere. Så kan I holde humøret højt under hele flytningen.