Denne samtale skal I have, før I siger ja til hinanden

Annonce

Tillykke, du skal giftes! Du har mødt dit livs kærlighed, og I har besluttet, at I vil giftes. Så skal der planlægges fest, fremtid og bryllupsrejse. Perioden omkring brylluppet og forlovelsen er præget af glæde og kærlighed. Men vi må ikke glemme, at et ægteskab faktisk er en juridisk konstellation, der ændrer vores retsstilling overfor hinanden i forbindelse med arv, skat og så videre. Derfor er der nogle samtaler, man bare skal have med sine kommende livsledsager, inden man siger det endegyldige ‘ja’. 

Ægtepagt

En ægtepagt er en skriftlig, tinglyst aftale mellem ægtefæller, der betyder, at der ikke gælder formuefællesskab på alting. Som udgangspunkt betyder et ægteskab, at du har formuefællesskab eller fælleseje over alle dine ejendele. Det vil sige, at alting skal deles ligeligt mellem dig og din ægtefælle, hvis I skulle gå fra hinanden, eller der skulle være et dødsfald.

Det er for eksempelt meget almindeligt at vælge at have en ægtepagt, hvis den ene part ejer en virksomhed, en lejlighed eller et hus, inden ægteskabet er blevet indgået. Hvis man er i tvivl, så kan man søge rådgivning hos en boligadvokat København. De kan også hjælpe jer med at udforme selve ægtepagten.

Hvordan kan man have samtalen?

Samtalen omkring ægtepagt er en rigtig svær samtale at have med sin partner. For det første synes de færreste, at det er særlig sjovt at tale om økonomi, men samtalen om ægtepagt er ekstra følsom, fordi det kræver, at man anerkender, at man kan gå fra hinanden på et tidspunkt. Ingen bliver gift for at blive skilt, men skilsmisser er meget almindelige, så selvom du tror, at du skal være sammen med din ægtefælle for evigt, så er det stadig fornuftigt at lave en ægtepagt. 

Ægtepagter og aftaler

Der er meget frie rammer for, hvordan en ægtepagt kan udformes. Det handler egentligt bare om, at man laver en aftale om, hvordan en skilsmisse eller et dødsfald skal håndteres rent økonomisk. Denne samtale er trods alt nemmere at have, mens man stadigvæk kommunikerer godt med hinanden. En ægtepagt behøver ikke kun at handle om at beskytte sig selv, men kan også omhandle at sikre ens ægtefælle i tilfælde af skilsmisse eller død.

For at en ægtepagt er gyldig, så skal den tinglyses, så man skal forbi et advokatkontor, hvis man ønsker en ægtepagt. Selvom jeres samtale om fremtidig økonomi ikke ender I en ægtepagt, så er det stadigvæk fornuftigt, at I har aftalt rammerne omkring økonomien i jeres fælles liv.