Sådan får du glade ansatte
I dag er der rigtig meget fokus på trivsel på landets arbejdspladser. Det kan nogle gange være svært at gennemskue, hvad du som arbejdsgiver skal gøre for at have glade ansatte. Der findes mange forskellige måder at få det på, og det kan til tider være svært at danne sig et overblik over tiltag, du kan lave for at gøre de ansatte glade. For eksempel kan noget så simpelt som at have gode kontorstole gøre en kæmpe forskel. I denne artikel kan du læse om nogle små ting, du kan gøre for at forbedre trivslen blandt dine medarbejdere.
Bedre kontorstole
Ja, du læste ikke forkert længere oppe, kontorstole kan gøre en stor forskel, og det er der flere grunde til. For det første er det vigtigt, at der er gode kontorstole, vi sidder meget ned på kontoret. Hvis du ikke sidder ordentligt i løbet af lange arbejdsdage, er der stor risiko for, at du udvikler smerter og skader i ryggen. Dette vil medføre sygemeldinger og betyde, at kollegaer får ekstra travlt, da de skal påtage sig flere arbejdsopgaver, hvilket kan være stressende. Det vil være rart at undgå.
For det andet har du og dine medarbejdere mere lyst til at arbejde, hvis det er en god stol, I sidder i. Det er mere motiverende, hvis I sidder godt og behageligt, mens I arbejder. Derfor bør du sørge for, at der er gode kontorstole til rådighed. Det er vigtigt at skifte stilling i løbet af dagen, så ingen sidder ned hele dagen. I bør stå op på ståmåtter og have varierende stillinger. I kan anskaffe en kontorcykel, et gåbånd og balancebræt og lade det gå rundt på kontoret. Så kan alle have fleksible arbejdsstillinger.
Gør noget for hyggen
Det skal være sådan, at de ansatte har lyst til at lavet noget med hinanden. Du kan forsøge at skabe nogle rammer, hvor der er mulighed for det. Det kan for eksempel være ved planlægge arrangementer, spise frokost sammen eller lave en løbeklub etc. Det vigtigste er, at I får sat nogle rammer op, så folk kan lære hinanden bedre at kende. På den måde får I en dybere relation, hvilket kan være rart, og samarbejdet bliver også bedre.
Giv dig tid
Helt generelt er det en god idé at tage sig tid til at snakke med sine medarbejdere. I en travl hverdag kan det hurtigt glemmes. Derfor er det vigtigt, at du prioriterer at spørge ind og lytte.
Forhåbentlig er du blevet en smule klogere på, hvad du kan gøre for at forbedre arbejdsmiljøet. Det er ikke sikkert, at alle forslagene passer ind i din virksomhed, du kan tilpasse dem, så de gør – du kender jo trods alt arbejdspladsen bedst.