Tag et kursus og bliv mere attraktiv på arbejdsmarkedet

Livet som jobsøgende kan være frustrerende. Arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden, og det er arbejdsgiverne, der bestemmer hvilke kvaliteter og uddannelser, de skal bruge. Som arbejdsløs eller som nyuddannet kan det være svært at finde nogen, der kan bruge dine kompetencer, hvis de ikke matcher arbejdsmarkedets nuværende behov. Hvis du har svært ved at finde et job, der passer til dig og din uddannelse, kan du se på positivlisten.

Positivlisten

Positivlisten er en liste af kurser, som er lavet af Arbejdsmarkedsområdet. Det vil sige, at listen er lavet af nogen, der holder øje med arbejdsmarkedet og arbejdsgivernes behov og ønsker. Listen kan variere for hver region. Her kan du se positivlisten region hovedstaden og læse mere om, hvad positivlisten er. Du kan også finde en landsdækkende liste. Alle kurserne kan bevilliges af dit jobcenter, så de er gratis, hvis du er ledig. Du kan finde mange forskellige kurser, der passer til dig, dine interesser og ønsker for job. De kan handle om alt mellem grafisk design, økonomi, projektledelse og programmering. Tilmeldingsprocessen er nem og ligetil. Du skal bare vælge det kursus, der passer bedst til dig. Derefter modtager du et opkald, hvor du kan tale med en om dine fremtidsplaner. Her kan du også få råd, hvis du er i tvivl om, hvilket kursus du skal vælge. Når du har valgt et kursus, får du tilsendt de nødvendige dokumenter, så du kan søge kurset hos dit jobcenter.

CV

Dit CV er vigtigt. Selvom du måske har de rigtige kompetencer og den rigtige uddannelse til et job, kan arbejdsmarkedet hurtigt ændre sig, så du skal bruge noget ekstra for at komme i betragtning. Selvom du har ledererfaring kan det være afgørende, at du på papiret også har en projektlederuddannelse. Med positivlisten kan du nemt se hvilke kvaliteter, der bliver vægtet på arbejdsmarkedet lige nu, og da de fleste kurser kun tager seks uger, kan du hurtigt få et forspring i forhold til andre ansøgere og gøre dig attraktiv for arbejdsgiverne. Hvis du er nyuddannet og har svært ved at finde arbejde, kan det også være en god idé at samle så mange kompetencer som muligt, så du har de bedste forudsætninger for at samle erfaringer på arbejdsmarkedet.

Det kan være svært at være ledig og få afslag på jobansøgninger, fordi du mangler meget specifikke kompetencer, men med positivlisten kan du nemt få et overblik over, hvad arbejdsgiverne ønsker og vælge det kursus, der passer til dig og dine planer.